For virksomheder
Hvad kan vi tilbyde dig?
Opret annonce
Søg CV
Tilmeld CV-mail
Virksomhedsprofiler
Råd og vejledning
For jobsœgende
Hvad kan vi tilbyde dig?
Opret CV
Søg job
Tilmeld e-mail service
Tips til din jobsøgning
Strategier for jobsøgning
Gode råd om jobsøgning
Hvilken type CV?
Lav et relevant CV
En opfordret ansøgning
En uopfordret ansøgning
Job i små virksomheder
Gode råd til jobsamtalen
Typiske spørgsmål
At tackle et afslag
Eksempler
Om jobASE
Hvorfor en jobportal?
Sikkerhed på internettet
Ophavsrettigheder
Politik om persondata
  Job i små virksomheder
 

Mange jobsøgende har en tendens til altid at søge job hos de store og meget kendte virksomheder som fx Novo Nordisk, LEGO eller Maersk. Især når de søger uopfordret. Men det er ikke nødvendigvis nogen særlig smart idé. Det kan faktisk ofte være en stor fordel at søge hos de mindre virksomheder.

Fordele ved at søge job i en mindre virksomhed:

 Der er færre konkurrenter
Fordi de fleste søger job hos de store virksomheder, er der som regel færre om budet hos de små virksomheder. De store virksomheder modtager hver dag bunker af uopfordrede ansøgninger, mens mange små virksomheder aldrig nogensinde har fået en. Hvis du er heldig – og god nok – bliver de så glade, at det alene er nok til at skaffe dig en samtale.

 Din ansøgning havner hos den rette
I mange større virksomheder havner ansøgningen i en personaleafdeling, som typisk vil sortere en masse ansøgninger fra og udsende standartbreve á la ”Tak for din ansøgning, den vil blive gemt i et halvt år” osv. I de mindre virksomheder ender ansøgningerne hos direktøren, der for det første har et bedre overblik over, om virksomheden snart skal ansætte, og for det andet har muligheden for at ansætte dig – det har en personaleafdeling ikke.

 Små virksomheder har færre ressourcer
Mindre virksomheder har færre ressourcer til at finde nye medarbejdere. Det betyder, at det vil være en kæmpe fordel for dem at ansætte en, der via en uopfordret ansøgning allerede har vist interesse for virksomheden. Alternativet er at bruge tid og penge på at skrive jobannoncer, annoncere i aviser og blade, svare på telefonopkald fra mulige ansøgere, læse og udvælge ansøgninger og afholde samtaler. På den måde sparer de tid og penge.

 Variation og indflydelse
Det er muligt, at arbejdsforholdene og lønnen er lidt bedre i de helt store virksomheder, men til gengæld får man som regel mere indflydelse og flere varierede arbejdsopgaver i de mindre virksomheder. Derudover kan man som regel få større indflydelse på sine arbejdsopgaver, og der er også fordele ved at få indsigt i en hel virksomhed i stedet for en lille del af en kæmpe stor en.

 Flere arbejdspladser at vælge imellem
Der er ca. 500 virksomheder i Danmark med over 1.000 medarbejdere, og ca. 5.000 virksomheder med over 100 medarbejdere. Men der er over 50.000 virksomheder med over 10 medarbejdere, og langt de fleste får stort set aldrig uopfordrede ansøgninger. Det betyder, at der er mange flere steder at søge, når du sigter efter små virksomheder, end hvis du kun går efter de store. Det kan være sværere at finde frem til de små virksomheder, men her er internettet en kæmpe hjælp. Hvis du får nej et sted, kan du spørge, om de kender andre små virksomheder i samme branche – på den måde kan du hele tiden finde nye steder at søge.

 
 

JobASE   |   La Cours Vej 7   |   2000 Frederiksberg   |   Tlf. 70 13 70 13   |   E-mail: jobase@ase.dk