For virksomheder
Hvad kan vi tilbyde dig?
Opret annonce
Søg CV
Tilmeld CV-mail
Virksomhedsprofiler
Råd og vejledning
For jobsœgende
Hvad kan vi tilbyde dig?
Opret CV
Søg job
Tilmeld e-mail service
Tips til din jobsøgning
Strategier for jobsøgning
Gode råd om jobsøgning
Hvilken type CV?
Lav et relevant CV
En opfordret ansøgning
En uopfordret ansøgning
Job i små virksomheder
Gode råd til jobsamtalen
Typiske spørgsmål
At tackle et afslag
Eksempler
Om jobASE
Hvorfor en jobportal?
Sikkerhed på internettet
Ophavsrettigheder
Politik om persondata
  At tackle et afslag
 

Der findes to former for afslag – det før og det efter samtalen, og selvom begge dele er irriterende og frustrerende, kan man lære meget af dem.

 Afslag på ansøgningen
Der kan være mange grunde til, at du får afslag på din ansøgning. Der kan være problemer med formen – den måde, du har stillet den op på, eller problemer med sjusk og stavefejl. Det kan også være, at dine kompetencer ikke er fremhævet tydeligt nok, eller at du måske slet ikke er kvalificeret til stillingen.
Hvis virksomheden ikke begrunder afslaget, og du er sikker på, at du er kvalificeret til stillingen, kan det være en god ide at ringe til virksomheden for at høre, hvorfor du ikke blev indkaldt til en samtale. Det kan være en rigtig god chance for at forbedre din ansøgning og dermed dine chancer næste gang.
Du kan også få en god ven eller evt. en person med forstand på rekruttering til at læse din ansøgning igennem og tjekke, om du gør noget forkert, og om der er noget, du med fordel kan ændre.


 Afslag efter samtalen
Hvis du får afslag efter en samtale, kan du konstatere, at din ansøgning virkede, som den skulle. Så er det i stedet samtalen, du skal koncentrere dig om.
Mange virksomheder ringer selv til dem, der får afslag, og forklarer hvorfor, men hvis de ikke gør det, så ring selv til dem og spørg. Var der noget, du ikke fik fortalt, eller noget, du ikke skulle have sagt. Det er ikke altid sjovt at modtage kritik, men i sådan en situation er det meget værdifuld information, for det giver dig mulighed for at ændre på tingene til næste gang. På den måde viser du også interesse og engagement, og måske får virksomheden brug for sådan en som dig en anden gang.
Det kan også sagtens være, at det slet ikke var din skyld, at du ikke fik jobbet. Måske kunne den anden kandidat starte før dig, eller måske havde han allerede tidligere været ansat i virksomheden. I sådan en situation er det rart at vide, så man ikke ændrer sin stil uden grund.

 
 

JobASE   |   La Cours Vej 7   |   2000 Frederiksberg   |   Tlf. 70 13 70 13   |   E-mail: jobase@ase.dk