Vi søger en konditor til vores forretning på Amagerbrogade. Du er naturligvis faglært og har en solid erfaring inden for konditorfaget.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Jobbet
Vi producerer alt - lige fra ekstravagante bryllupskager og festkager, til lækre tærter og gode velsmagende romkugler. Al salg er i forretningen, så der er absolut ingen en gros.
Du indtræder i et konditorteam på 3 ansatte. Din nærmeste kollega er vinderen af ”Årets Kage 2009”. Du får derudover medansvaret for en dygtig, energisk konditorlærling, som fortsat skal udfordres og trænes.
Du må meget gerne deltage i diverse konkurrencer (som vor nuværende konditor og konditorlærling gør med medaljer og præmier til følge), men det er et ufravigeligt krav, at den daglige konditori produktion altid fungerer og kommer i første række.
Vi tilbyder
En ugentlig arbejdstid på 37 timer med mødetid kl. 8.00.
Fri alle søndage og helligdage, hver anden lørdag samt en hverdag hver anden uge.
Fast en uges vinterferie i uge 7 og 3 ugers sommerferie i ugerne 28, 29 og 30. Andre lovligt varslede feriedage kan forekomme bl.a. mellem jul og nytår.
Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Vi foretrækker en ikke-ryger, da Eriks Bageri jo er en fødevarevirksomhed.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så kontakt mester Erik Ellitsgaard på mobil 28 45 08 45, eller på mail eriksbageri@tdcadsl.dk.